Ef=

C.), og lovede aarlig at betale ti Skilling. De res Antal vorede, og i Aaret 1742 blev Selskabet til en formelig Korporation under Navn af Biblioteks-Selskabet i Philadelphia. ter sammes Mønster dannede sig adskillige lignende Selskaber i Staden, hvilke efterhaanden alle forenede sig med hiint størrẻ, som paa denne Maade fil en anseelig Tilvært. Nu besidder det vel en halvsneestusind Bind i alle Fag, et matematisk-physisk Apparat, og en god Begyndelse til en Samling af Natur- og Kunst-Sjeldenheder, samt en Eiendom i Jorde af betydelig Værdi. For kort siden har Selskabet bygt et skjønt Huus, foran hvis Forside dets Stifter Franklins Billedstøtte af Marmor blev opstillet.

De

Dette Institut blev af Literaturens Venner i Amerika og Storbrittanien kraftigen understøttet, og snart viste sig dets gavnrige Virkninger. ringe Omkostninger gjørde det muligt for Enhver at tage Deel deri. Fordelene deraf vare ikke indskrænkede til de Formuende. Borgerne af Middelstanden og de lavere Klasser gjorde sig samme til Nytte, og efterhaanden udbredede sig hos den hele Masse en Grad af Oplysning og Videnskab, som

man paa faa andre Stæder finder. Exemplet blev fulgt. I adskillige Stæder bleve Biblioteker oprettede, saa at disses Antal nu er stort i de forenede Stater, især i Pensylvanien.

For endmere at udbrede Kultur og Oplysning iblandt de laveste Stænder, begyndte Franklin i Aaret 1732, aarlig at udgive en Lommebog, uns der Titel: Den fättige Richards Almanak, -et Skrift som indeholdt ekonomiske, moralske og andre nyttige Stykker. I den sidste Aargang vare alle Marimer i de forrige sammendragne, og med den Overskrift: Middel til at vorde riig, indlemmede i en Tale til Læseren. Dette Stykke blev oversat paa adskillige Sprog, og optaget i Sam linger og Tidsskrifter. Man aftrykkede det ogsaa enkelt paa et stort Ark, som man seer hænge med Ramme om i mange Huse i Philadelphia. MaaSkee indeholder denne korte Formaning det bedste praktiske System over Ekonomien, som nogensinde er udkommet. Det er skrevet i en almeenforstaaelig Maneer, som maa overbevise enhver Læser om Rigtigheden af de Grundsætninger og Nytten af de Lærdomme, det indeholder. Efterspørgselen efter denne Almanak var saa stor, at i eet Aar blev affat

10000 Exemplarer. tænker, hvor ringe Egnens Befolkning endnu da var.

Et stort Antal, naar man be

Et nyt Middel, hvorved Franklin forbedrede fine Kaar, var Udgivelsen af en politisk Avis, som endnu fortsættes under det Navn The Pensyl vania Gazette, hvilket Franklin gav den. Han kunde med saameget større Fordeel forsende dette Blad, som han i Aaret 1737 blev udnævnt til Postmester i Philadelphia. Paa den Tid reiste han ofte til Boston for at besøge sine derværende Paarørende. Hans Vei gik igjennem Connecticut. Indvaanerne i denne Provins have en egen Lyst til at udspørge Fremmede. For at forekomme denné sagde Franklin, saasnart han traadte ind i et Huus:,,Min Ven, De vil vide, hvem jeg er? Mit Navn er Benjamin Franklin; jeg er Postmester i Philadelphia, jeg har en Søn og to Dettre, og reiser til Boston, for at besøge en gammel Moder og Paarørende; spørg mig nu heller ikke meer!"

Han skyldte Philadelphia Begyndelsen til sin Lyke, og var taknemmelig. Politiet i nysnævnte Stad havde, strax efterat den var byg, ansat GadeVaztere. Men Anordningen dem angaaende var

ikke streng og bestemt nok.

Franklin kjendte de

Farer, som af disse Menneskers Overtrædelser kunde flyde, og fik indført en Forandring der nødede dem til omhyggeligere at vaage for Borgernes Liv og Eiendom. Han indsaae Nødvendigheden af Brandsluknings-Anstalter, og stiftede 1738 det første Brandselskab i Philadelphia. Andre fulgte snart dette Exempel, og nu gives der i Staden og dens Forstæder en Mængde slige Selskaber. Disse skylder man vist for den største Deel den Virksomhed ved Ildebrands Slukning, for hvilken Philadelphias Indvaanere ere saa berømte, og at Staden fra denne Side har liidt kun saare ubetydelig Skade. Nogen Tid derpaa fremlagde Franklin Planen til en Brandassurantskasse, og den blev strar udført. Selskabet bestaaer endnu, og har stiftet stor Nytte.

Nu gjennemgik Franklins virksomme

Aand i alle de Timer, han havde frie fra sine Kaldsforretninger, en Række Undersøgelser, hvis Resultat var for Verden af de gavnrigeste Følger, og banede ham Veien til den ærefuldeste Udødelighed. Han foretog sig nogle Aar efter hinanden elektriske Forsøg med Jver og den Opdagelses-Tørst,

der udmærkede hine Dages Naturforskere. Jblandt Naturlærens Grene var Elektrisiteten mest bleven

forsømt. Nu kom ogsaa Raden til den, og især i Tyskland bleve Opdagelser gjorte, der opvakte almindelig Studsen og sandsynlig endnu vil overleve mangen Generation. I Aaret 1749 forsøgte han først i offentligt Skrift paa at forklare Lynets og Nordlysets Fenomener af elektriske Grundsætninger. Han gjør opmærksom paa aðskillige Egenskaber, hvori Eynet og Elektrisiteten komme overeens, og anfører til Stytte for fine Sætninger adskillige Kjendsgjerninger og Slutninger fra Kjendsgjernin

ger. Samme Aar fattede han den til Beundring dristige og store Idee, at sætte Sandheden af fin Theorie udenfor al Tvivl, ved virkelig at drage Lynstraalea ned til Jorden ved hjelp af en skarp og spids Staaltraad, der' paa en eller anden Maade var bleven hoinei til Skyernes Region. Hans brændende Lidenskab, at fremme Menneskeslægtens Bedste, bragte ham nu allerede paa den Tanke at betrygge Huse, Skibe v. s. v. imod Lynskade, ved over dem at opreise nogle Traade, som hævede sig nogle Fod over sammes øverste Deel, og igjen gik Btografen, Iste Hæfte. (2)