hed, at forbause ham ved Billeders Storhed, end at overbevise ham ved Fornuftgrundes Styrke. Klogeligen udgav han Koranen kun i smaa Afdelinger, og i et Tidsløb af tre og tyve Aar. Han blev derved Mester af Himlens Orakler og lod den tale efter Omstændighederne. Den Haand maatte skjules

Han

der fæstede til Himlen de Dødeliges Kjæde. anstillede sig som om han hverken kunde læse eller Erive, og, stolende paa sin naturlige Veltalenhed,, paa et frugtbart Snille, der aldrig sveg ham, antog han Profetens ærefrygtbydende Tone. Numa havde ladet sig undervise af Nymfen Egeria, Mohamed kaarede til Lærer Erke - Engelen Gabriel.

Mohamed havde naaet sit fyrretyvende Mar; det Dieblik, han havde udseet til at forkynde fin Sendelse, var kommet. Han begav sig, efter Sædvane, til Grotten af Bjerget Hara, med nogle

Betjente i Følge.

Da den Nat, der

saaledes Abulfeda skulde krone ham med hæder, var

kommen, steg Gabriel fra Himlen, og sagde til Jeg forstaaer ikke at læse, svarede

ham: læs.

Mohamed,

Las,

vedbles Engelen, i Gud Skabe

rens. Na v n.

Han dannede Mennesket og forenede

Kjønnene.

Læs i den tilbedelige Guds Navn.
Han lærte Mennesket at betjene sig

af Pennen.

Han nedsendte Kundskabens Straale

i dets Sjel

Mohamed fremsagde disse Vers, og gik midt ind i Bjerget. Han shorte en himmelsk Stemme, som gjentog disse Ord: O Mohamed! Du er Guds Apostel, og jeg er Gas briel. Han blev staaende i Betragtning indtil

Engelen forsvandt fra hans Dine.

Man

Mohamed havde ingen Fortrolig. maatte troe ham paa hans Ord. Han vendte sig først til sin Kone, og fortalte hende sit Syn. Fortællingen henrykkede hende, og hun erkjændte i ham forud sin Nations Apostel. Hemmeligheden med= deelte hun strar Varaka, hendes Slægting, en Mand bekjændt med Jødernes og de Christnes hellige Bøger, og han bestyrkede hende i den fattede Mening, hvilket hun flur igjen bragte sin Mand.

Kadige var den første, der troede hans Sendelse, og antog Islamismen (hvilket Ord Derpaa bemestrede

betyder Helligelse til Gud).

*

han sig efterhaanden sine øvrige Husfolks Tro, og den næste Erobring efter dem var den retsindige og rige Borger i Mekka, Abubekr, som atter vandt flere Proselyter. Skjønt for det meste udmærkede ved Byrd, Formue, Talenter, vare Mohameds Disciple endnu faa; tre Aar anvendte han derfor endnu paa at styrke dem i Troen, før han iverksatte Forkyndelsen af en ny Aabenbaring. Gabriel lod sig tilsyne for ham, med Befaling, at prædike for sine Paarerende, og opmuntre dem til at yorde Musulmaner.

Mohameds første Skridt vare ikke hældige, men han pandrede ei desmindre rask frem ad Banen. Han tordnede imod Afguderne, faa Almuen skjælwede for dem. De Store frygtede for deres Magt. Had var Frugten af hans Nidkjærhed. Hans Slægt forsagede ham. Kun hans Discipler bleve ham troe.

Abutaleb, som fra først af hemmelig havde understyttet sin Brodersøns Sag, advarede ham om, at man vilde gribe Vaaben til den gamle Relis

gions Forsvar. Mohamed svarede: „Om Koreishiterne væbnede imod mig Sol og Maane; om jeg faae begge disse Himmeltegn, det ene ved min høire, det andet ved min venstre Side, blev jeg ikke des mindre urokkelig i min Beslutning.”—Jmidlertid forkyndte Stammen Landsforviisnings Straf for alle dem som havde hyldet Islamismen. Abutalebs Anseelse gjorde for en Tid Mohamed til en Undtagelse herfra.

Men

Mohamed valgte til sit Opholdssted et Slot paa Bjerget Safa. Abugehel som der stødte paa ham, overvældede ham med Fornærmelser. Mohamed taug. Men Hamza, en af hans Farbrødre, hørte derom og ilede til Hævn hen i Koreishiternes Forsamling, hvor han med en Piil saarede Abugehel i hovedet. Maksumiterne reiste sig til Modstand. Da erklærede Hamza sig for Museiman, og Koreishiternes Mod sank. De søzte nu kun i Løn En der vilde paatage sig at opoffre den nye Religionsstifter. Omar paatog sig det Hverv. Med det Sværd i Haanden der skulde gjennembore hans Systersøns Bryst, mødte han Naim, hvem han fortalte sit Ærende. Denne forestillede ham, at Abutalebs Børn da ikke

længere skulde taale ham paa Jorden. „Hvorfor, lagde han til, gaaer du ikke heller til din Syster Amena og hendes Mand Said. De ere Mus felmaner." Dobbelt forbittret vendte Omar sine Skridt til disses Huus. Man læste der just i Koranen. Han laante den, og, saasnart han havde læst nogle Vers deri, udbrød han: „Hvor denne Lære er høi! hvor jeg ærer den! Jeg brænder efter at antage Islamismen. Hvor er Mohamed?,, Han iler til Safa, hvor 40 Personer, iblandt dem Hamza, Abubekr og Ali, samlede omkring Mohamed, undervistes i Religionen. Omar banker. Man aabner Døren, og Forsamlingen føler Skræk ved Synet af ham. Men den frygtfrie Mohamed gik hen til ham og bad ham ind.

,,Jeg kommer, svarede han, for at troe paa Guð

og hans Apostel. reste Forsvarere.

Han blev en af Lærens nidkje Koreishiterne, som nu saae deres Guds Dyrkelses nære Fald, gjorde Forfølgel sen almindelig. Og Mohamed, endnu for svag til at sætte Magt imod Magt, tillod dem, der ingen Familie havde, at begive sig til Riget Abassa eller Abessinien. Tolv Mænd og fire Fruentimmer, hvoriblandt Rokaia, Mohameds Datter, nyt