། ་ Forerindring. sig fikkret ved en tilstrækkelig Subskripsion og Afsætning. Navnene af de Subskribenter, Biografen hidtil har den ære at tælle, ere saa agtværdige, at de ikke kunne andet end give Lyst til Fortsættelse; men de udgiøre ikke et Tab afværgende Antal. Det vil følgelig beroe paa dettes Forøgelse, om det første Bind ikke skal blive tillige det eneste. For dog Intet fra sin Side at försomme til om muligt at forlænge Skriftets Bane, vil Udgiveren i Tilfælde af skadeslos Afsætning, i Fremtiden, overeensstemmende. med. Publikums Fordringer, levere hvert Hafte til mere bestemt Tid.' Ogfag loser han fremdeles ikke at lade Noget uanvendt, for ved interessant og : lærerigt Indhold at anbefale Biografen til den ærede Almeenheds Yndest og Understyttelse. In d h old. NEW YORK Franklins Levnet, ved Assessor J. Kragb Gest Gustaf den Tredies Levnet, ved Ch. Georg Host 237 Thyge Brahes Levnet, ved Sekreteer Werlauff 256 William Shakspears Levnet, ved Student Hansen 289 General George Monks Levnet, ved Prof. K. L. Rakbek 337 Benjamin Franklin. „Det er ikke tænkeligt, siger Georg Forster, * at en Europæer, der paa nogen Maade bekymrer sig om sin Arts Skjæbne, ikke skulde kjende dette Navn og den derfra uadskillelige Glands, · Stifteren af den nordamerikanske Fristat, Opfinderen af Lynaflederen, sit Fædrelands Velgiører, den Vildes og den Vises Ven og Broder, det humaneste Menneske, og den lykkeligste af alle dem, der i det attende Aarhundrede vare kaarede til Medarbei dere paa menneskelig Lyksaligheds det store Fuldendelsesværk, hed Benjamin Franklin!" Denne er den Mand, hvis Minde nogle de føl * Kleine Schriften 6 Th. S. 25. Biografen, ifte Hæfte. (1) gende Blade skulle helliges. Hans Billede kan ikke for ofte stilles til Skue. Den Franklinske Familie havde i det mindste i 300 Aar boet paa en liden Gaard i Landsbyen Eaton i Nordhamptonshire. Josias Franklin, Faderen til vor Benjamin Franklin, reiste i Aaret 1682 med Kone og tre Bern, for Religionens Skyld, til Nyengland, hvor hans ovennævnte Søn blev født den 6 Januar 1706. Faderen bestemte ham i Førstningen til den geistlige Stand, men da han troede ikke at kunne bestride. Omkostningerne derved, forandrede han fin Plan og veilevede. Hahi til sin egen Haandtering, Sabespberies Dog denne mishagede Benjamin, og Faketet, jen dannet og fornuftig Mand, vilde saa meget mindre tvinge ham, som han frygtede, Sønnen da maaskee fulgte sin Tilbøielighed og gav sig til Søen. Han førte ham derfor om i alskens Værksteder, for at vælge sig et Haandværk. Knivsmedsprofessionen huede ham bedst; men Faderen kunde ikke enes om Pengene for Læreaarene, og der blev intet af. Drengen havde imidlertid altid viist Lyst til at lære og læse. Han havde allerede læst mange |