uden hvilke neppe noget Skuespil blev skrevet paa den Tid, ere alle meget underholdende; og jeg troer, at Thersites i Troilus og Cressida samt Apermantus i Timon kan ansees som Mesterstykker med Hensyn til Vrantenhed og satirisk Knarvurs renhed. Dertil kunne man lægge hiin ypperlige Characteer,, som spilles af Jøden Shyloch i The Merchant of Venice; men uagtet vi have seet dette Stykke antaget og opført som en Comoedie *, og Jødens Rolle spillet ved en fortreffelig Skuespil ler, kan jeg dog ikke andet end troe at Authors Hensigt har været det "tragiske. Der forestilles deri en saa grusom Tragten efter Hævn, en saa

I 1701 lob Lord Landsdown dette Stykke med For andringer opføre paa Theatret i Lincoln's-Inn-Fields under Titel af The Jew of Venice, og faldte det udtrykkelig en Comoedie. Shylochs Rolle blev spillet af Dogget.

Reed.

Vore Forfædres Smag var saa slet, at dette Stykke blev lagt paa Hylden fra 1701 til 14 Febr. 1741, da det blev opført for første Gang paa Drury Lane Theater, og Macklin lod sig første Gang see i Shylochs Rolle.

Malone.

barbarisk Vildhed og Grumhed og en saa blodig Higen efter umenneskelighed og Fornærmelser der ikke kan stemme med enten Stilen eller Charactererne i en Comoedie, alle Omstændigheder, synes at være det meest fuldkomne af alle Shakspeare's Skuespil. Scenen om Æskerne og den overdrevne samt usædvanlige Art af Obligation, som Antonio udstæder, er virkelig alt for meget bortfiernet fra Sandsynligheden; men hæver man sig over dette, maa man tilstaae,, at Stykket er meget skjønt skrevet. Der er noget stort, ædelt og ømt i det Venskab, som Antonio ydèr Basfanio. Hele 4de Act (forudsat, som sagt, at Handlingen er antagelig) er i højeste Grad skjøn; men der ere 2de Passager, som fortiene særdeles Opmærksomhed. Den første er: hvad Portia siger til Medlidenheds Roes og den anden: om Musikkens Kraft. Jaques's Tungsindighed i As you licke it er ligesaa besynderlig og underlig som underholdende og dersom det er sandt, hvad Horats siger:

Stykket selv, naar man betragter

,,Difficile est proprie communia dicere."
5: Det er vanskeligt at tale det egentlige popu-
laire

:

vil det være vanskeligt for nogen at overtræffe ham, naar det kommer an paa at beskrive Grader og Aldere i Menneskets Liv, skjønt Ideen er gammel og temmelig almindelig, hans Ord ere diffe:

"

All the world's a stage,

,,And all the men and women merely players,

„They have their exits and their entrances, ,,And one man in his time plays many

parts,

,,His acts being seven ages, At first, the infant,

,,Mewling and puking in the nurse's arms. ,,And then, the whining school-boy with his satchel

,,And shining morning-face, creeping like

snail

„Unwillingly to school.

And then, the lover

„Sighing like furnace, with a woe ful

ballad

,,Made to his mistres's eyebrow. Then, a „Made

soldier,

»Full of strange oaths, and bearded like

the pard

»Jealous in honour, sudden and quick in

,,Seeking the bubble reputation

quarrel

„Ev'n in the cannons mouth. And then, the justice

,,In fair round belly, with good capon lin❜d, ,,With eyes severe, and beard of formal cut, »Full of wise saws and modern instances; ,,And so he plays his age

part. The sixth

shifts

,,Into the lean and slipper'd pantaloon; With spectacles on nose, and pouch on

side;

„His youthful hose, well sav'd, a world

too wide

„For his shrunk shank, and his big manly

,,That ends this strange eventful history, ,,Is second childishness, and mere obli vion; ,,Sans teeth, sans eyes, sans taste, sans

every thing."

5: Hele Verden er en Skueplads, og begge Kjen

ere blotte Skuespillere.

Indgange, og ethvert

De have deres Ud- og

Menneske spiller i sin

Leve-Tid mange Roller, da hans Fremskridt i Livet kan deles i syv Classer. Først, det spæde Barn, der skriger og opkaster i Ammens Arme. Dernæst, den flæbende Skole- Dreng med sin Pakke Bøger og sit glindsende Morgen - Ansigt, krybende, liig Sneglen, ugjerne til Skole. Da Elskeren, der, liig Ovnen, udhvisler en ynkelig Ballade helliget hans Elfktes Dienbryne. Derpaa følger Krigsmanden udrustet med sjeldne Eeder og med et Skjæg hig Pardens, skinsyg, naar det gjælder om Wren, voldsom og opfarende i Strid, og søgende den falske Agtelse i selve Cas non- Mundingen. Saa Embedsmanden med sin skjønne trinde Mave, foeret med en god Cas puun, med sine barske Øine og et Skæg dannet efter Formalitetens Regler, samt fuld af vise