Franz Maria Arouet Voltaire.

Naar man siger om Konger eller Seiervindere, at de have virket store Revolutioner, saa ere disse Fors andringer i Almindelighed kun vigtige for Geos graphiens og Statistikens Lærebøger, i hvilke de have forandret den gamle Inddeling, men ikke vigtige for Menneskehedens Historie. Hvor langt mærkværdigere er derimod ikke for den upartiske Viisdoms høie Domstoel den Reformator, der iffe allene har med Menneskenes Legemer at gjøre, ment ogsaa med deres ædlere og guddommeligere Deel; der ikke behøver tusinde og titusinde Medhjelpere, for at udføre sine Planer, men virker med uimodstaaelig Kraft paa sine Medmennesker ved den Aand, fom boer i ham, og ved det mægtige Ord.

Jblandt disse Mænd, der liig flammende Ild oplyste Egnen omkring sig og antændte andre Lys paa det at Oplysningen bestandig mere kunde udbrede sig, hører det franske Genie

taire.

Vol

Voltaire er det attende Aarhundredes Skribent, som Friderik er dets Konge.

Ingen Skjønaand, ingen af Oldtidens Vise har saa almindelig og saa eftertrykkelig virket paa fine Samtidige, som han. Han fremtraade i sin Virkekreds paa eengang, som Philosoph, som Digter og som Historieskriver; og i disse tre vanskes lige Fag forhværvede han sig en udødelig Berøm melse. Epigrammer og Skuespil, Heltedigte og Ammestueæventyr, komiske Romaner, philosophiske Ordbøger og kritiske Universalhistorier, skrev han med lige Lethed.

Med sin uudtømmelige Aare af behagelig Vittighed og tørt Lune bragte han, ligesom under Spøg, hoie og skjønne Sandheder i Omløb i den halve Verden, bekæmpede og udryddede politiske Misbrug og moralske Daarligheder ved Spøg og Satire. Dertil benyttede han sig ikke allene af de

Biografen, Iste Hæfte.

(4)

herskende Fordomme, og de Lærdes pudseerlige Fei

der,

men ogsaa af de kronede Hoveders og Ministeres Yndlingssvagheder

ja endog de skjønneste

Brudes Capricer paa den Tid.

Der levede en Mængde Originalhoveder i hans Fædreland, men han var deres Originalhoved; den fine Smags Lovgivere ærede ham, som deres Lovgiver. Selv Friderik den Eeneste var hans Ven, og blev der med urokkelig Hengivenhed indtil sin Død; og Joseph gjorde en praktisk Brug af Voltaires Theorie for Munkeordenen og Tolerancen, endskjøndt Joseph, som en Søn af den fromme Marie Theresia, ikke besøgte ham i Ferney. Menneskefienden, Hierarkiet, har Tid efter anden, tre Gange bekommet et politisk Slagflöd ved Philip den Skjønne, Luther og Voltaire: men ved den Sidste blev Sygdommen ulægelig. Og ved Voltaires Forgudelse blev den romerske Curies Ulægelighed allerførst kundgjort i Vestfrankernes nye Rige.

Den Sprogkyndige, den Lærde, Systematikere fradømme ham grundige Videnskaber, fordi han ikke kan fortolke en arabisk Koder, ikke forklare Monaderne, og ikke bestemme Aarene

for Samsons Æventyr. Fordi han afffyer Overs troens Jrlys, tager Masken af dens Haåndhævere og lyser Foragt over Præstedespotismen, saa udskris ger man ham for en svoren Fiende af Religionen.

Det er unægteligt - han er gaaet for vidt heri, ligesom man med Rette kan bebreide ham, at han ikke altid har skaanet Dyden og Sædeligheden. Alle engelske Deister tilsammentagne, have ikke skas det den kristne Religion saa meget, som Voltaire. Den bibelske Historie var under hans Hænder alt, hvad han vilde bruge den til, og hans henrivende Vid gjorde, at man aldeles forglemte det Spørgsmaal, om Fortællingen ogsaa vat sand, om ikke Lærens Sandhed blev gjort ukjendelig ved den Tone hoori Forfat teren foredrog ben. Som nøie Kjender af alle Kunstgreb til at bringe visse Ideer i Omløb, vidste han saaledes at mangfoldiggjøre sine Indvendinger mod Kristendommen, at Verden undredes over, hvorledes den ved denne Mand, i mindre end tredive Aar var bleven saa klog; og unægtelig har han ogs saa leende overbeviist den katholske Verden om mes get, som den tilførn ikke vilde tró af nogen Protes stant, eller af nogen af dens oplyste Theologer. Han har gjort Kongerne begribeligt, at de hverken i dens

-rer.

ne, eller i hiin Verden fortjene Belønning for Bare tholomæusnatten og for deres Dragoner apostle, han har udbredet almindelig Tolerance iblandt Ka= tholikerne og Protestanterne, og selv Theologerne af det sidste Partie kunde drage Nytte af hans SatiHans Fortjenester ere desuden, trods hans Feil, saa store, at man med Rette kan paastaae, næst efter Luther har der nok ikke været nogen Lærd, som i Almindelighed har havt saa stor en Indflydelse paa Tænkemaaden i sit Aarhundrede, forandret den i saa mange Henseender, saa meget udvidet Tænkefrihedens og Oplysningens Grandser, og derved er bleven saa mærkværdig i Tidsaldrens Historie, som Voltaire, eller Franz Maria Arouet, som er hans Familie- Navn.

Denne store Mand blev født den 20de Februari 1694 i Chatenay, og, formedelst hans svage. Konstitution, først døbt i Paris den 22de November samme Aar. Hans Fader var Skatmester ved Rentekammeret sammesteds, og hans Moder af adelig Herkomst fra Poitou. Videlyst, muntre Inde fald og Genietræk udmærkede tidlig Drengen. Hans Fader sendte ham til Jesuiter - Collegiet. Her be= gyndte han allerede som Yngling, at udtrykke sig me