get frit over lærde Sager, saavelsom over Religionen. En af hans Lærere, Pater le Joy, gjorde derfor det Prognostikon, at han engang vilde blive Deisternes Anfører i Frankerig. Da han kun havde været nogen Tid i Skolen, begyndte han alles rede, at blive Gjenstanden for den offentlige Samtale.

Nogle Vers, som han i en Alder af 11 Aar gjorde for en gammel Officeer, til ære for Dauphins, forhværvede det unge Genie et ærefuldt Bekjendtskab i Paris og Versallie.

Ninon de Lenclos, et Fruentimmer, som den Gang gjorde stor Opsigt for sin Skjøn: hed, Vittighed og behagelige Omgang, en Veninde af Voltaires Moder.

var

Hun lod ofte

fin Søn komme til sig, fik ham kjær, og testamenterede ham i sit Testament 2000 Livres til at kjøbe Bøger for. Den behageligste Gave, som man kunde gjøre et ungt Menneske, hvis hele Lidenskab var Videlyst.

Imidlertid endte Voltaire sine Skolestuderinger i Aaret 1710. Hans Fader søgte nu at overtale ham til, at bestemme sig til en Stand, var þans Erflæs

Jeg vil være en Lærd

ring. Det er (svarede hans Fader i Brede) ́et Menneske, som er unyttig for Selskabet, til Byrde

for sine Forældre og i Fare for engang at døe af Hunger. Slige Ord, og hans Families ivrigste Forestillinger bevægede ham omsider til at studere Jurisprudents. Han hørte Forelæsninger derover i Paris. Men de skjønne Videnskabers Yndighed bragte ham til at glemme Lovkyndighedens Subtili

teter.

Isteden for at studere en Koder, studerte

P

han Virgil, Horats, Racine og Corneille.

Han skulde være Advokat og blev en Skjønaand, en vittig Digter.

I denne Qvalitet blev han bekjendt af de store. Man stred om hans Selskab. Han blev forestilt Prindsen af Conti og Hertugen af Vendome, Mænd af stor Forstand, og som elskede Omgang med Lærde. Reppe 18 Aar gammel, glimrede Voltaire i disse Forsamlinger.

faldt Prindsers Fortrolige.

Han blev

Da Arouet faae sin Søn omgaaes med Prindser og gamle Philosopher, holdt han ham for tabt. Endnu havde han ingen Stand valgt sig. For des før at overtale ham dertil, vilde han kjøbe ham en Raads Plads i Parlamentet. Han lod

ham tilbyde denne Plaps ved en gammel Ben, som brugte al fin Veltalenhed, og forestilte ham især den Agtelse og Anseelse, som var forbunden med faadan en Værdighed. Siig De min Fader sagde Boltaire

som man kan kjøbe

Agtelse.

at jeg ikke vil have en Agtelse,

jeg skal selv forhverve mig

Han søgte denne Agtelse ved Theatret. Den Berømmelse, som Crebillon indhøstede, opvakte hans Wrekjærhed. I sit 18de Aar skrev han Dedip, et Sørgespil, ganske i græsk Smag. Der forekom Chore men ingen Elsker - Roller. Dette sidste gjorde, at Skuespillerne ikke kunde lide Stykket. De vilde ikke opføre det; og Voltaire vilde ikke forandre det. Han valgte nu en anden Vei, for at faae Berømmelse. Han gjorde sig Umag for at vinde den Premie, som det franske Akademie havde udsat for det bedste Forsøg i Poesien. Dette Haab blev ikke heller opfyldt; en af hans Venner blev kronet. Fortrydelig ved Følelsen af Digtets Værd gjorde Voltaire en Satire paa la Motte, Akademiets Premieuddeler. Hans Fader, som frygtede for Følgerne heraf, truede ham nu med at jage ham af huset.

I denne Forlegenhed tog Marquis de Chas teauneuf, en Ven af Ninon de Lenclos, sig af Voltaire. Han var udnævnt til Ambassadeur til Republiken Holland, og tog Voltaire som

Page med til Haag. Her troede Voltaire ganske at kunne benytte sig af sin Frihed. Han forelskede sig i en Datter af en Frue de Noyer, der var bekjendt, som Forfatterinde og en ivrig Protestantinde. Den unge Katholiks Omgang med hendes Datter behagede hende ikke. Hun beklagede sig derover for Marquis de Chateauneuf. For iffe at kompromittere sig, og for at undgaae Übehageligheder, saae denne sig nødsaget til, at sende sin Page tilbage til Paris.

Boltaire anede forud den Modtagelse, som han der vilde finde. Hans Fader havde udvirket Tilladelse til at lade ham arretere, eller at sende ham til de Vestindiske Øer. Dette var en Følge af hans Forbittrelse. Han var ogsaa misfornøiet med sin ældste Søn, som havde indladt sig i de daværende Jansenistiske Stridigheder. Jeg har to Narre til Sønner sagde han eengang den ene er en Nar i Profa, den anden i Vers. For at undgaae det første Udbrud af sin

Faders Vrede, holdt Voltaire sig i lang Tid kjult. En Billet udvirkede ham omsider Tilgis velse. Jeg er villig til

skrev han iblandt ans det → at gaae til Amerika, og leve af Vand og Brød, naar De kun førend min Afreife vil tillade mig at omfavne Deres Knce. Men Hovedbetingelsen ved denne "Tilgivelse var, at han skulde tage en Bestemmelse. Han kom til en Prokurator. Men han fandt ikke længe Behag i sit nye Studium. En vis de Caumartin, som kjendte Hr. Arouet, overtalte denne til at lade Voltaire reise med sig til St. Auge, hvor han vilde bestemme sig til en vis Stand. Men der fandt Voltaire ogsaa et Bis bliothek, og glemte sit Løfte igjen. Den gamle Hr. de Caumartin, som allerede i sin Ungdom havde kjendt Hendrik den fjerde og hans værdige Mis nister Sully, indgav Voltaire ved sine Same taler saadan en Enthusiasme for begge disse to store Mænd, at den tilfældigviis snart bar de skjønneste Frugter.

Imidlertid døde Ludvig den fjortende. Voltaire reiste nu til Paris, for at see Forane dringerne ved Hoffet og Høitidelighederne ved Bes