ter,

eller dersom man tvang ham dertil, vilde han igjen lade ham grave op om Natten. For at undgaae al Opsigt og Fanatikernes Gjenstridighed, lode den Afdødes Venner Liget indbalsamere og om Natten i en Postchaise bringe til Abbediet Sellieres og begrave i den derværende Kirke. Biskoppen af Troyes, under hvis Herred Abbediet stod, afsendte strar, saasnart Sagen blev bekjendt, en Befaling ikke at begrave Voltaire; men da Befalingen ankom var det allerede for fildigt. Hans Liig blev siden efter bragt til Romilly, og derfra den II Juni 1791, i Følge National - Forsamlingens Dekret, høitidelig i Procession til Paris, og bisat i den St. Genofevas Kirke.

=

Efterretningen om Voltaires Død var en Sørgetidende for det hele oplyste Europa. De før ste og fortrinligste Akademier fornyede høitidelig hans Minde. Frederik den Eeneste forfat tede en offentlig Lovtale over ham, og denne uðmærkede sig fremfor alt, hvad der blev skrevet om ham.

**

Ogsaa af det, som disse biographiste Fremstillelser indeholde, vil man i det væsentlige allerede have lært at kjende den store Mand, som var den franske Litteraturs Kolos og en af de mærkværdigste Mand i forrige Aarhundrede. Hans litterariske

Fortjenester ere ligesaa mange og forskjellige, som hans personlige og moralske Egenskaber. I Skjønhed og Elegance i Udtrykket overgik han alle fine Landsmænd, i Rigdom og Vittighed alle Lærde, som nogensinde have været. Som dramatisk Digter var han den første og meest fuldkomne blandt alle franske Digtere. Hans Sørgespil staae alle i det hele efter Racines, men overgaae dem langt i Hjertets og Lidenskabernes Skildring. Voltaire bragte kun interessante Malerier paa Skuepladsen, og var i Mangfoldighed uudtømmelig og ophøiet over alle. Overalt har Boltaire figer Haller, som i andre Henseender saa skarpt bedømte og misbilligede ham den skjønneste Kolorit, som den franske Skueplads kjender. Hans Malerier ere fine, og udmalede, som Racines, høie, som Cornellies, og philosophiske, som begge. I følelsesfulde og stærke Udtryk havde Rousseau Fortrinet, i Vittighed og Indbildningskraft Voltaire. I Lystspillet stod han under Voltaire. Men desmere glimrende er han

i det Slags Poesie, som Franskmændene kalde: Pieces fugitives. Som Prosaiker har han endnu ikke havt sin Lige. Han har skrevet den almindelige Historie og nogle berømte Fyrsters Levnet, med den overalt fremlysende philosophiske Hensigt,

at gjøre Menneskene mere bekjendte med hverandre.. Derfor har han iblandt en Mængde af Begivenheder kun valgt de, som vise hvad Menneskene have vundet ved Visdom, Frihed og Dyd. Da han har malet de vigtigste Forandringer i deres Tilstand ganske efter Livet og ofte søgt, at gjøre dem kjendelige ved dristige Domme, ofte ved Spøg og Satire, saa er den Begjærlighed med hvilken man ligesom har flugt hans historiske Skrifter, ganske begribelig. Voltaire har ogsaa ofte og ivrig i sine Skrifter sysselsat sig med Religionssager, og viist, at det er roesværdigere og nyttigere, at stemme overeens i en dydig Tænkemaade, end i alle Troeslærdomme. Hans Bog om Tolerancen er for største Delen det meest veltalende og kraftfuldeste som der er skrevet over den Materic. Lægger man endnu til, at Voltaire har været den første, som fattelig har fremstilt og behagelig anbefalet Nevtons Opdagelser i Naturkundskab og Mathematik, og andre vigtige Sandheder, som allerførst vare fremkomne i Engelland; at han dristig har nævnet en Mængde Misbrug i sin Nations Forfat ning og Sæder, og næsten altid straffet den med Satirens Svøbe: saa kan man gjøre sig et Begreb. om det udstrakte og vedvarende Indtryk frygtelig Pen, og om hans Fortjenester.

af en saa

Et Vers

af Henriaden, hvilket man i Aaret 1769 havde gjort til Indskrift paa en Medaille, udtrykker bedst hans Roes:

Il ôte aux notions le bandeur de l'erreur.
Ublændede af Fordoms Taage,

Nationerne ved ham har lært at see.

Heger.

James Coot.

James

ames eller Jakob Cook er født den 27 Okto ber 1728 i Marton, en Bondebye i den nordlige Deel af Grevskabet York. Hans Fader, en sim pel Landmand, levede i middelmaadige Omstændig heder, men var bekjendt for sin Retskaffenhed, sin gode Opførsel og Virksomhed. Han forhvervede fig fin Underholdning ved at dyrke nogle Jorder, som han havde forpagtet af en udentvivl god Herre. James fik tillige med sine andre Sødskende, blot lidt Underviisning i en almindelig Skole, i Lasning, Skrivning og Begyndelsesgrundene i Rege nekonsten. Førend han var fyldt tretten Aar, blev han taget i Lære hos en Kræmmer i Staithes, et betydeligt Fiskerleie. Men denne Forretning stem (7)

Biografen, zdet hæfte.